Vi taler om afdødes ønsker — eller om jeres egne, hvis I planlægger på forhånd — og finder frem til en afsked der føles rigtig.
Samtalen er hjertet i mit arbejde. Her afklarer vi sammen alle de beslutninger der skal tages omkring afskeden — fra tøj og kiste til ceremoni og efterfølgende sammenkomst. Har afdøde efterladt “Min sidste vilje”, tager vi udgangspunkt i den.
Vi taler om tøj til afdøde, ting der skal med i kisten som blomster, billeder eller tegninger, valg mellem begravelse og bisættelse, samt ønsker til kiste og urne.
Vi taler også om, hvorvidt afdøde skal ses, dødsannonce i avis eller mindesider, pyntning ved ceremonien, om der skal være præst, taler, musik eller stilhed — og om der skal være en sammenkomst med mad og drikke bagefter.
Ring eller skriv, og vi aftaler tid og sted til samtalen.
Jeg er til stede gennem hele ceremonien.
Vi afklarer sammen alle ønsker til afskeden.
Jeg koordinerer med kirke, krematorium og øvrige aftaler.
Ofte kort tid efter et dødsfald, men I er også velkomne til at booke en samtale om fremtidssikring på forhånd.
Afdødes CPR-nummer, dødsattest hvis I har den, eventuelle papirer om sidste vilje, tøj til afdøde samt jeres egen legitimation og CPR-nummer.
Der hvor I er trygge — i jeres eget hjem, på plejehjemmet, hospitalet, eller hos mig i Ballerup.
Ring til mig når som helst — jeg vender tilbage hurtigst muligt.